søndag den 18. marts 2007

Få gratis regionfri DVD-aflæser

Jeg kan huske min første DVD-afspiller som var det i går - klart nok den kostede en halv herregård og vi har den stadig væk! - Det var en Panasonic A350. Et must. Det bedste penge kunne købe i Danmark dengang.

Den kostede vist over 7.000 kr. da vi købte den i 1998. Dengang var der 5 eller 6 DVD'er udgivet i Danmark og man fik sågar brochurer om "kommende titler" (2-3 stykker om måneden, max.)

Problemet med DVD-afspiller var (og er) at de er sat op i regioner. Vi, i Europa, er i region 2 og vi kan så ikke se region 1 films.

Og det er da noget pjat. Hvorfor skal vi ikke kunne se films fra andre regioner? Især når man køber dem og betaler dem. De får da alle deres penge (mellem os sagt, havde de ikke sat den dumme begrænsning på, kunne det være, at der ikke havde været så meget piratering, men det er en anden snak!).

I sin tid, skulle man få indsat en ekstra chip i dyret. Chipset kostede over 500 kr. og hvis man skulle have det sat i af en professionnel, skulle man slippe 500 oven i... Altså kom dyret til at koste 8.000 bobs.

Da jeg jo er uddannet elektrotekniker (ja, det er rigtigt, jeg blev uddannet i 1979 og har ikke pillet i ret meget siden, men jeg har ikke bedt om nogens mening!), så skulle jeg nok selv spare de 500 bobs. Man er vel mandfolk nok til ikke at lade sig skramme af sådan en bunke printplader!

Jeg købte dyret og gik i gang med skruetrækker og loddekolbe.

Nu havde jeg kun en 100 Watt loddekolbe (hvilket er alt, alt for varmt for så noget lille-elektronik) men jeg klarede mig...

Så da det hele blev færdig, stolt som om jeg ejede det halve kongerige, satte jeg dyret i strømmen igen og tændte den:

Welcome to DVD-World

annoncerede afspillerent til mig.

Så sagde det Bziiiiiiiiiiittt, det lugtede brændt og displayen nåede lige at skrive:

Good Bye!

Som en ultimativ sidste hilsen.

Vi blev nødt til at købe en ny, og dengang lod vi en specialist gøre det.

Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

Vore DVD-aflæser er nu gammel men jeg bruger den stadig til region 1 films. Desværre kan den ikke DTS eller 5.1, hvilket gør at vi skal se region 1 films i Dolby Surround.

Men i dag, behøves en chip ikke længere.

De fleste producenter laver en DVD-model med en firmware der kan aktiveres. Det er billigere.

Og faktisk kan langt de fleste afspillere aktiveres i zone 1, 3, 5, whatever blot ved at taste en talrække via fjernstyringen.

For mit vedkommende, i vores Packard, så åbnede jeg skuffen, som om jeg skulle indsætte en ny DVD, jeg tastede 7518 på fjernstyringen, og så tastede jeg tallet 0 for "alle zoner" og vupti!

Så kan alle regioner ses.

Der skal siges, at hvis man slukker aflæseren, skal man, hvis man igen vil se en region 1 film, gentage proceduren.

Men det er saftsuseme billigere end en ny chips.

For at finde den kode, der passer til din aflæser, behøver du blot at smutte en tur til: http://www.videohelp.com/dvdhacks, finde din aflæser i listen (eller via søgefeltet) og følge anvisningerne. Som regel, er der blot brug for at taste en talrække på din fjernstyring.

God fornøjelse.

0 kommentarer: