onsdag den 22. august 2007

Download af MP3 ... Pas på fælden!

En hjemmeside tilbyder dig at downloade tusinder af MP3-filer ... Men når noget er for godt til at være sandt, er det som regel for godt til at være sandt! Og det er også tilfældet her.

Det nye angreb sker via e-mail. Det, piraten ønsker at gøre, er at indsprøjte en trojansk hest i sit kommende ofres computer. Denne trojanske hest hedder Peed.IFS.

For at fange folk sender piraten tusinder af e-mails rundt omkring om, at læseren er blevet gratis abonnent til en download-tjeneste til MP3.

Den er hurtigt, og som sagt, gratis.

I e-mailen finder man et medlemsnummer, et password og et login.

Siden påstår at hedde MP3 World. Den er gemt under nummeret 68.112.90.130, som er et sted i USA, lejet hos Charter Communication.

Når man forbindes med denne side, dukker der en besked om, at for at kunne indsætte sine koder, som man har fået i mailen, skal man acceptere en ActiveX, som hedder Secure Login Windows.

Gør det ikke!

Den fil gemmer, under navnet applet.exe, den trojanske hest.

Husk: Tag ALDRIG imod slik fra fremmede!

tirsdag den 21. august 2007

Vil Web-TV slå internettet ihjel?

Analytikere fra ABI Research og Cisco har i en rapport erklæret, at internettet er på kanten af et sammenbrud, hvis ikke man arbejder på at give det mere båndbredde.

På grund af den store succes, som TV på nettet, Video on Demand (VOD), Web 2.0 tjenester (YouTube, DailyMotion, osv.) har fået, når internettets båndbredde til grænsen af, hvad det kan klare. Dette kunne føre til et flaskehalsproblem og ende med et totalt sammenbrud, fortæller de.

I øjeblikket bruger en videotjeneste som DailyMotion mere trafik pr. måned end hele internettet brugte i hele år 2000.

Derudover skyldes en tredjedel af internettrafikken fildelingtjenester (P2P). Intet under, af nogle internetudbydere forsøger at begrænse denne tjeneste.

Ifølge Cisco vil videostreaming medføre, at internettrafikken vil være steget med ca. 30 %, når vi når 2011.

I 2006 var denne stigning "kun" på 9 %.